Til vores produktion i Hammel søger vi nu yderligere medarbejdere med sans for kvalitet og detaljer. Har du en håndværksmæssig baggrund, så har du her mulighed for at arbejde med montage af præfabrikerede bygningselementer til tankstationer, vaskehaller og el-ladestandere.

Vores vision er at blive Nordeuropas mest attraktive partner inden for bæredygtigt modulbyggeri i et klogt konceptdesign. Vores fokus er på mobilitetsbranchen, hvor vi i dag har koncepter inden for tankstationer, vaskehaller og el-ladestationer. Du kan læse mere om os på www.ipartgroup.dk.

Dine primære arbejdsopgaver

De primære arbejdsopgaver vil bestå af manuel montage af bygningsdele og servicefaciliteter i pulverlakeret aluminium. Opgaverne består blandt andet af:

  • Intern montage af bygningsdele
  • Færdigsamling af modulbygninger
  • Eventuelt assistere på eksterne montageopgaver

 

Din profil

Du kan have mange indgange til jobbet, men vi forestiller os, at du har erfaring med lignende opgaver. Har du en håndværksmæssig baggrund eller lignende, kan det være en stor fordel, da vi ofte skal finde gode løsninger på vanskelige opgaver.
Det er vigtigt, at du som person er:

  • Arbejdsom teamplayer
  • Omhyggelig og kvalitetsbevidst
  • Ansvarsbevidst og pålidelig
  • Gerne håndværksmæssig baggrund, men ikke et krav
  • Kan arbejde koncentreret med ensartede opgaver
  • Truckcertifikat vil blive fortrukket, men ikke et krav

 

Ansættelse og vilkår

Du vil blive tilknyttet vores produktionsafdeling på Frankrigsvej 1, 8450 Hammel.

Løn og ansættelsesvilkår afspejler stillingen, og du vil referere til vores Produktionsleder, Claus Kaa Bach. Arbejdstiden er mandag til torsdag fra 15.00 – 24.00.

Vi har både sundhedsforsikring, pensionsordning, massageordning og fælles madordning. Vi gør meget ud af vores fællesskab, og glæder os til at modtage endnu en kollega.

 

Ansøgning

Hvis du synes, at stillingen lyder interessant, så send din ansøgning gennem nedenstående link. Ansøgningsprocessen håndteres af vores eksterne HR-konsulent, Mads Peter Østergaard. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har yderligere spørgsmål.

Tiltrædelse: hurtigst muligt

 

Om Ipart

Hos Ipart arbejder vi sammen i et tæt og uformelt miljø, hvor vi altid er parate til at hjælpe hinanden. Vores arbejdsopgaver kræver, at vi er gode til at arbejde sammen, så du vil altid have et stærkt bagland til at hjælpe dig i hverdagen. Vi er lige flyttet i nybyggede lokaler på Frankrigsvej nr. 1 i Hammel. Vi er ca. 50 engagerede og motiverede medarbejdere, der har let ved smil og grin i hverdagen, og vi glæder os til endnu en ny kollega, som vil være med på vores udviklingseventyr.

Ipart ApS er et projekt- og udviklingshus, med speciale i udvikling og opsætning af tankstationer og visuel identitet i bygningskonstruktioner. Vi følger opgaver fra start til slut og har omfattende erfaring inden for stålproduktion, montage og bearbejdning.

Washbox ApS er et søsterselskab til Ipart fra 2019. Specialet er gennemtænkning af den klassiske vaskehal, som levering af en komplet, arkitekttegnet plug’n’play løsning – fremtidens bæredygtige vaskehal.

Ipart er opstartet i 2014 af Mads Vestergaard Krøgholt og virksomhederne tæller i dag ca. 50 medarbejdere.

Ipart er kåret som Gazelle-virksomhed af Børsen i 2019 og 2020.