Liselotte

Fremtidsforsker og stiftende partner i Future Navigator, Liselotte Lyngsø indtræder i bestyrelsen hos Ipart│Washbox.

Bestyrelsen for Ipart│Washbox er netop færdigt sammensat, og som andet bestyrelsesmedlem foruden bestyrelsesformand strategiekspert Mikael Vest, indtræder fremtidsforsker og stiftende partner i Future Navigator, Liselotte Lyngsø:

“Jeg glæder mig til at være på udviklingsrejse med Ipart│Washbox fordi vi står overfor et kæmpe paradigmeskifte i autobranchen, hvor vi skal til at tænke mobilitet, biler og service forfra. Ipart│Washbox har ikke bare store ambitioner i forhold til at skabe bæredygtighed gennem digitale tvillinger, smart data og modulløsninger – de har også vist, at de kan levere. Som fremtidsforsker med fokus på adfærdsændringer og nye forretningsmodeller i autobranchen glæder jeg mig til at bidrage til ledelsen med inspiration og sparring.”

Adm. direktør i Ipart│Washbox Jørgen Sørensen Stensgaard tilføjer:

“Vi er rigtigt glade for at have fået Liselotte Lyngsø med på holdet som bestyrelsesmedlem hos Ipart│Washbox. At arbejde med fremtidsforskere er altid særligt interessant, fordi de bringer perspektiver på banen, som måske ellers ikke ville være blevet anskuet og taget i betragtning – og med vores vækstplaner er det bestemt et kæmpe plus.”